Penningtons familie fik tårer i deres øjne og tog hjem sin sønnes lig.

VP J. D. Evans deltog i en ceremoni for at få 10 Pennington-dragt tilbage til deres hjemland efter hans død under Iran-krigen sidste morgen, og atmosfæren inden for luftbasen Dover, Delaware var fuld af fred og sorg.

Med Vicepræsident J.D. Vance på vej til ceremonien selv, med krigsminister Pete Hegseth og Luftfartschef Gen. Dan Kane blev ceremoniet afholdt i en enkel men respektfuld form for nationalisering der gik rundt omkring på lufthavnen.

Mens hederforeningens embedsmænd gik i fart, klar til at bringe Pennington's lig ned fra et militært transportfly, var USA-flaget pænt overlagt af en legemlig krop og midt i det stille rum kun bølgen og den bløde lyd fra de familie der stod tæt på, sagde vicepræsident Vance med beklagelse til familierne for hans tapper. Han fortalte: "Vores land vil aldrig glemme denne unge mands ofre". Han forsvarede frihed for alle med stort hjerte. Hendes lyde blev tungt men også voldsomt sorgfuld, mens Hoggeth Keck, som angiveligt stod fast, sagde: 'Hir regering vil sørge mest for hans familie og hans soldater.'

Benjamin Pennington, der kun var 28 år gammel, er en specialstyrke-soldat i Mellemøsten, som har været stationeret mere end tre år siden han blev indsat i hæren. Han havde et ry blandt sine kammerater for at være en modig soldat med engagement og godhed. Ben efterlod aldrig venner. Han var villig til at stå foran enhver farlig situation. En af hans kammerater sagde tårer efter ceremoniet: "Pennington's legeme bliver sendt hjem til sin fødested i Nashville, Tennessee, for at arrangere en traditionel begravelse og gennemføre en fuld militær ceremoni, hvorved man skal begrave ham på Arlington National Cemetery om ugenheden".

Det seneste opdrag, Pennington har været med på, er at beskytte en missilflyvning i det vestlige Iran før han blev angrebet af væbnede styrker med tungt våben. Han og to andre mand døde pludselig på stedet selv om krigen endnu ikke var afsluttet. Men billedet af unge ofre som Pennington er blevet et symbol for mod og uændret patriotisme for amerikanerne.

Efter ceremonien, hver gang vi tager vores børn hjem til os selv, vil vi ikke lade deres afgang være meningsløs den dag eftermiddag, da en rullevogn i Trenton flyttede fra militærbasen. Mange mennesker stod ved gaderne og løftede hænderne op for at hylde et tegn på at sende de store mænd der gik ud til det sidste hus. Vinden's klang stemte sammen med motorens lyd som om det var en minde om verden, at frihed, man får i dag, er blevet betalt med sit liv af en person som Benjamin Pinton.